I
Danmark er vi god til at bygge broer… så god at vi nu ikke bare er landfast
Jylland, Fyn og Sjælland indbyrdes, men også via Øresundsforbindelsen frit
kan bevæge os til Sverige og en ny forbindelse til det nordlige Tyskland er også
på vej, men hvad med Norge – og resten af Skandinavien? En fysisk bro til
Norge er måske for meget forlangt, men hvordan ville virkeligheden se ud, hvis
vi økonomisk og juridisk var et ”broderfolk” med vore nordiske ”frænder”?
Og her menes naturligvis ikke kun Sverige og Norge men også Island, Finland, Grønland
samt Færøerne.
Første
punkt ville være en monetær tilpasning af vore individuelle ”kroner” mv.
Vi har erfaret at en binding til Euro’en medfører stabilitet i forhold til
renter mv., hvilket derfor i sig selv ville være en fordel at bibeholde til en
kurs tilpasset den ”skandinavisk krone”. Den Danske krone er i højere kurs
end såvel den svenske som den norske men mindre end den islandske og en
naturlig proces ville være at devaluere den danske krone til et gennemsnitligt
niveau af den svenske / norske. Den islandske krone, der er meget høj i kurs i
forhold til resten af Skandinavien måtte tilrettes over en periode. Det samme gælder
for den finske mark. Begge efter samme model, som f.eks. ved overgang til Euro.
Grønland / Færøerne følger den danske krone som hidtil.
En
naturlig fordel af dette ville være, at den ”skandinaviske krone” ville få
meget større betydning i verdensøkonomien og være stærkt medvirkende til at
give en stabilitet / kreditværdighed i forhold til omverdenen. Vores
boligmarked ville være mindre sårbart overfor rentetilpasninger og
erhvervslivet ville kunne drage fordel af bedre finansieringsmuligheder, da
bankerne med en stærkere valuta bedre kan konsolidere sig.
Danmark,
Sverige og Norge har et momssystem, der som udgangspunkt er på 25 %, og på
mange punkter ligner hinanden. Den finske moms er på 23 % og den islandske 24,5
%, og det vil derfor være forholdsvist let at lave en gennemgående model for
alle lande.
På
skattesiden ville man være nødt til at indføre en ”storstatsskat”
kombineret med regionale skatter, der ville udgøre en reduceret del af den
skat, vi i dag kender som skat til staten. På den lange bane ville
stordriftsfordele medføre en reducering af den samlede indbetaling af skat med
deraf følgende fordele.
En helt
klar fordel er samtidigt, at det jo selvsagt er sjovere at være
”legekammerater” med velfungerende økonomier i nord end sydeuropæiske
stater, hvor der ikke er indført planøkonomi i forhold til statslige indtægter
som skat, afgifter mv. Dette er blevet særdeles synligt under seneste krise,
hvor det blevet åbenbart, at offentlige kasser ud over at være et ”tag-selv-bord’,
ikke har været i stand til inddrive skatter mv. andet end ved frivillig
indbetaling.
På
afgiftssiden ligner de skandinaviske lande også hinanden på nær, at vi i
Danmark har valgt at sælge billige cigaretter / alkohol, men til gengæld opkræve
afgifter på biler herunder sikkerhedsudstyr som airbags, ESP og andet, der måtte
være livreddende. En afgiftsændring kunne medføre, at der måtte indføres ændringer
i forhold til fortoldning af indførsel af visse varer samt øget toldkontrol
ved den dansk/tyske grænse. Derimod ville man kunne sløjfe al intern
toldkontrol i hele Skandinavien.
På indtægtssiden
ville Danmark være en ”port” for resten af Skandinavien med åbenlyse
fordele ved at lægge en del af produktionen så tæt på Tyskland og resten af
Europa som muligt. Dette ville ikke kun flytte arbejdspladser til Danmark men
skabe arbejdspladser i hele Skandinavien, da bedre eksportmuligheder for hele
regionen skaber vækst og dermed arbejdspladser for alle områder.
Et
enkelt eksempel på et evt. fremtidigt samarbejde kunne være mellem svenske
Saab og danske Terma. Saab producerer bl.a. jagerfly, hvor Terma på mange
punkter er førende indenfor radarteknologi samt andet elektronisk udstyr.
Juridisk
set har de skandinaviske lande også mange paralleller. Dog ville en sammenlægning
af 5 nuværende selvstændige stater medføre om reformering af grundloven i de
enkelte lande. Dette ville medføre en mere moderne stat med flere rettigheder
for det enkelte individ. Et bredt politisk samarbejde ville på den lange bane
sikre en effektivisering af den offentlige sektor og give såvel retslige
myndigheder som politiet bedre værktøjer. Desuden ville det i større udstrækning
være muligt for de enkelte lande (nu ”storregioner”), at samarbejde omkring
at få Skandinavien op på et højere niveau hvad angår sundhedssektoren.
Skandinavien ville på mange punkter være i stand til at tiltrække turister samt udadtil virke som et attraktivt område for højtuddannede at skabe en tilværelse. De 3 monarkier der hver især medvirker til ”branding”, skal i så vid udstrækning, der er opbakning beholde deres monarki med hver sin regent som nuværende forhold, nu bare med endnu flere fælles interesser